Guide: De fem bedste apps til android

Når man har en android telefon, så er det muligt at hente en masse apps ned til sin telefon, men hvilke apps er rigtig gode at have? Vi har lavet en guide til dig, hvor vi har listet de bedste app til din telefon.

top 5 android apps til din telefon:

Spotify: Hold du meget af musik, så er Spotify appen, en app som du bare skal hente til din telefon. På Spotify kan du finde flere millioner af musiknumre, og du kan helt sikkert finde dit yndlingsnummer der. Det smarte ved Spotify er at det er super brugervenligt, og du kan inddele alt dit musik i playlister, så det altid er nemt at finde. Spotify har også rigtig mange charts og playlister, som allerede er lavet, så du har også rig mulighed, for at finde nyt musik, som du måske ville kunne lide. 

Mobilepay: Det har aldrig været lettere at overføre penge efter Mobilepay kom til. Hvis du ikke kender til Mobilepay, så er det en rigtig god app at downloade. Med et enkelt swipe kan du overføre penge, og du har også mulighed for at betale med mobilepay i rigtig mange butikker, hvis det nu skulle ske, at du har glemt dit kort. 

Hjerteløber: Kan du førstehjælp, så skal du downloade Hjerteløber. Hjerteløber er en rigtig god app, som er godt tænkt. Du kan tilmelde dig og blive hjerteløber, så du har mulighed for at redde menneskeliv, hvis en i nærheden af dig lige pludselig falder om, og har behov for førstehjælp og en hjertestarter. Appen kan selv tracke hvor du er, og du får direkte besked på din telefon, når en person er i nød, og har brug for din hjælp. 

Parcels: Hvis du shopper meget på nettet kender du helt sikkert til de irriterende trackingnumre, som man får tilsendt, så man kan holde øje med sin pakke. Men hvis man nu shopper tit, så er det rigtig mange trackingnumre, som man skal holde styr på. Med Parcels appen kan du samle alle dine trackingnumre på et sted, og på den måde er det let at holde styr på dine pakker, som du venter på at modtage. 

Booking.com: Elsker du at rejse, så er Booking.com appen for dig. Det er super nemt og enkelt at booke hoteller, hostels og andre former for logi, når du er ude og rejse – eller skal ud og rejse. På Booking.com kan du spare en hel del, og der er tit gode deals på hoteller mm, at finde på Booking.com. 

Skriv et svar

Your email address will not be published.