Portvinstyper

Portvinstyper

Tawny

Tawny typen ( som mange kalder den brune portvin )
Tawny typen er den lidt søde portvin.
Tawny er oxideret portvin – derfor den brune farve.
Tawny er grundstammen for Tawny med alder & Colheita.

Standard Tawny har typisk lagret 3 – 5 år på fad.
Special Reserve Tawny har typisk lagret 5 – 7 år på fad.

Ruby

Ruby typen ( som mange kalder den mørke portvin )
Ruby typen er den vinøse portvin.
Ruby er grundstammen for Late Bottled Vintage (LBV) & Vintage.

Standard Ruby har typisk lagret 3 – 5 år på fad.
Special Reserve Ruby har typisk lagret 5 – 7 år på fad.

White

White typen findes i 3 udgaver
Standard – Dry White – Lagrima (meget sød og næsten kun i Portugal).
White er grundstammen for White med alder & Colheita.

Standard White har typisk lagret 3 – 5 år på fad.
Special Reserve White har typisk lagret 5 – 7 år på fad.

White med alder

White med alder er et forholdsvis nyt fænomen indenfor Portvin.
Portvinselsker hold øje med de hvide med alder det er nogle delikate dråber.

Tawny med alder

Tawny med alder er udvalgt portvin fra gode år og af meget høj kvalitet.
De findes i 10 års – 20 års – 30 års – 40 års.
De er blandet af forskellige årgange og fra forskellige marker.
10 – 20 – 30 – 40 år er ikke oplysning om hvor gammel portvinen er, men en stil fra den pågældende producent.
De skal være godkendte som enten 10 – 20 – 30 eller 40 års.

Frontetiketten skal oplyse om alder og at vinen er fadlagret, der skal oplyses om aftapningsår enten på front eller bagetiketten.

Colheita

Portvin af meget høj kvalitet og fra et bestemt årgang og tawny typen (Vintage Tawny).
Frontetiketten skal oplyse om høståret (Colheita) og at vinen er fadlagret, der skal oplyses om aftapnings år enten på front eller bagetiket.
Forskellen mellem høstår & aftapningsår er det antal år vinen har været på fad.
Vinen skal være min. 7 år inden den må flaskes, Colheita er den eneste Portvin hvor der ikke er en begrænsing for hvor mange år vinen må ligge på fad.
Colheita er den dyreste og sværeste at fremtrylle, men billigste årgangs portvin at købe.
Colheita er til at nyde når den bliver frigivet til salg.

Late Bottled Vintage (LBV)

Portvin af meget fin kvalitet fra et godt høstår og af ruby typen.
Frontetiketten skal oplyse om høståret, aftapningsår og med betegnelsen Late Bottled Vintage eller LBV.

Late Bottled Vintage kan på fremragende måde erstate en Amarone og er fremragende til rødt kød – vildt og en sommeraften ved grillen.

Vintage

Portvin af meget høj kvalitet af ruby typen fra et fremragende høstår.
Frontetikken skal oplyse om høstår og med betegnelsen Vintage uden at dette kan forveksles med andre oplysninger.

Vintage købes som unge og gemmes i mange år.

Vintage er for mange et investeringsobjekt.