Portvinens historie

Portvinens historie

Portvinen har sit navn fra byen Porto som ligger ved Douroflodens udmunding til Atlanterhavet.

Historien tager sin begyndelse i 1600-tallet. Portugiserne havde dog lavet vin siden romerne bragte den med sig til den Iberiske halvø 100 år før vor tidsregning startede.

Der skulle en handelskrig mellem England og Frankrig i 1678 til før portvinen blev skabt.

England havde i århundreder handlet med Portugal og det var derfor naturligt at kigge mod Portugal efter vin, nu da de ikke kunne købe i Frankrig.

I begyndelsen af det 17. århundrede fragtede de så meget som det der svarer til 1,2 mio. kasser ned af Dourofloden til Porto. Derfra blev det solgt til hele Portugal, Holland og England, men det var Europas geopolitiske forhold i midten af 1600-tallet som fik briterne til at udvikle den portugisiske vin til portvin. I 1678 erklærede England krig mod Frankrig og lavede blokade mod de franske havne. Det skabte en øjeblikkelig mangel på vin. Traditionelt har England været handelsmæssigt allieret med Portugal siden 1378, hvor en aftale om evigt venskab blev underskrevet. Det var derfor naturligt at de engelske vin købmænd vendte sig mod Portugal for at finde et alternativ til de franske vine. Desværre var vine af den kvalitet de søgte ikke lette at finde. Vinfremstilling i Portugal var ikke blevet den alvorlige affære som det var blevet i Frankrig. Så hvis englænderne ønskede god vin, var de nødt til selv at føre opsyn med produktionen – og det gjorde de så.

Ved at bevæge sig længere ind i landet langs Dourofloden fandt de mørkere og mere tanninholdige vine i modsætning til dem de havde fundet ude ved kysten. For at stabilisere disse vine med henblik på transporten til England tilsatte købmændene en spandfuld aquardente eller to til vintønderne før de blev udskibet. Denne tidlige vin fra Porto fik ikke megen ros hjemme i London. Populariteten skyldes snarere den nemme tilgængelighed.

I starten af 1700-tallet udkæmpedes den spanske arvefølgekrig og England og Frankrig var endnu en gang modstandere.

I 1703 underskrev England og Portugal Methuen-traktaten der tog højde for blandt andet stof fra England til gengæld for vintønder fra Portugal. Dette banede vejen for en enorm ekspansion for portvinshandelen i 17- og 1800-tallet.

På det tidspunkt var et stort antal portvinshuse allerede veletableret i Porto. Mange af de der var involveret i britisk vinhandel, som oftest skotter, havde etableret filialer af deres handels selskaber netop i Porto.

Først åbnede de kun transportkontor, men snart risikerede de også kapital på at købe sig ind i selve drueproduktionen.

Derfor skete der de første 30 år af 1700-tallet en hidtil uset ekspansion af vinfremstilling i Dourodalen. Vingårde sprang frem som ud af bjergskråningerne. Harpiksbehandlet gedeskind blev byttet ud med træ tønder.

Transporten af tønder ned ad floden blev organiseret og transportørerne byggede lagre, kaldet lodges, i Villa nova de Gaia for at oplagre vinene. Ingen ved nøjagtig hvornår portvin, som vi kender den i dag, blev skabt.

Den første vin fra Porto var faktisk kun rød bordvin. En historie fortælles om en vinkøbmand i Liverpool der i 1678 sendte sine sønner til Portugal for at opkøbe vin. I Dourodalen fandt de et munkekloster i Lamego.

Abbeden tilsatte alkohol til vinen under i stedet for efter gæringen, hvorved der fremkom en portvins lignende vin. I hvert fald fandt en eller anden ud af at stoppe gæringen med alkohol mens vinen stadig var sød, frugt rig og kraftig.

På et tidspunkt i slutningen af 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet.

I 1727 dannede de engelske portvins transportørerne en sammenslutning kaldet “Factory House” for at få mere vægt i forhandlingerne med vinbønderne. De håbede at de kunne presse dem til at holde priserne nede. Sammenslutningens oprindelige formål varede kun ved i kort tid. I 1814 blev det en tæt sluttet klub i lighed med den der var i London på daværende tid. Den eksisterer stadig stort set 200 år efter i en af de travleste dele af byen som et symbol på den engelske historiske tilstedeværelse.

Alt gik godt indtil 1730erne hvor portvinsindustrien oplevede en skandale. Udsigten til let tjente penge fik nogle af de mere samvittighedsløse vin magere til at tilsætte sukker og hyldebær for at give sødme og farve til kropløse vine. Dårligere vin og overproduktion fik prisen på portvin til at styrtdykke. For at imødegå klager og beskyldninger dannede Markisen af Pombal “The Old Wine Company”. Skønt det forbedrede kvaliteten betragteligt bragte oprettelsen af selskabet effektivt en ende på briternes monopol. Dette nye selskab havde vidtstrakt magt, det havde beføjelser til at regulere den mængde der blev produceret og at fastsætte maksimum og minimumspriser for både det vin der blev købt og solgt, og at afgøre enhver stridighed der måtte opstå.

I 1756 fastlagde det også den region hvor portvinsdruerne blev dyrket. Alle vingårde udenfor denne officielle region blev sammen med alle hyldebær træer i det nordlige Portugal udryddet. I resten af det 18. århundrede kæmpede portvinsindustrien for at genopbygge handelen med England. Ved midten af 1900-tallet afskibede Portugal omkring 3 mio. gallons portvin til England. De store portvinshuse som vi kender idag, Warre, Croft, Taylor, Sandeman, Offley, Forrester, Kopke, Van Zeller, Burmester, Graham, Guimaraens, Cockburn og Dow. Dette var vintageportvinens guldalder og i denne periode deklareredes mange vintageår. Den sidste store vintage i denne periode var 1878.

Så kom Phylloxera, rodlusen der hærgede Bordeaux, Bourgogne og andre vinområder i Europa til Dourodalen. Ved at pode deres vinstokke på amerikanske rod stokker lykkedes det at vende den altødelæggende udvikling lusen bragte med sig.

I 1890 var de fleste quintaer gentilplantede via denne metode eller også var de bukket helt under. Men nu var disse gentilplantede områder også klar til nye store år i det tyvende århundrede.
Siden phylloxera-angrebet har portvinshusene deklareret færre vintageår, men med en væsentlig bedre kvalitet. I dag er både lokale og nationale investeringer i regionen fokuseret på kvalitet frem for kvantitet. Flere og flere opdager portvinen. Generelt drikker franskmænd mest portvin, men englænderne og derefter amerikanerne indtager mest vintage portvin.

Læs mere på www.portvin.nu